Black Friday 2018 – Tips og råd
Black Friday i år falder på d. 23. november og Cyber Monday d. 26. november. Det amerikanske fænomen har for alvor fået tag i Europa. Langt de fleste shops afholder en Black Friday kampagne, hvor der gives rabat til shopping-hungrende forbrugere. Nogle afholder det kun på selve dagen, andre kører Black Friday weekend, og nogle kører endda pre-Black Friday sale.
Ifølge en undersøgelse udført af FDIH*, er der kun 19% af butikkerne, der aktivt har valgt Black Friday fra. Dagen er efterhånden ved at blive så stor, at mange sparer op i oktober og starten af november for at spendere på selve Black Friday, hvilket kan resultere i en stille periode. Næsten 50% af respondenterne siger, at salget dykker op til Black Friday.
Dog forventes der en enorm stigning tæt op til d. 23. november og weekenden ud frem til Cyber Monday, da mange forbrugere benytter muligheden for at få juleindkøbet overstået. 45% forventer, at salget øges med mindst 25%. Hele 17% forventer, at salget vil tidobles.
Butikkerne vil komme til at kæmpe om at have de bedste tilbud, og om de bedste placeringer hos affiliate-partnere. Der er kun to uger til den store dag. Hvis du ikke allerede er i fuld gang, er det stadig ikke for sent.
Tips til annoncører
– Kom ind i kampen og tilbyd en eller anden form for Black Friday promovering. Alt efter tilgængelige ressourcer, kan Black Friday initiativerne være noget forskelligt.
– Kør en Black Friday kampagne. Det kunne f.eks. 20% rabat på alle produkter eller produktgrupper. Husk at definere start- og slutdato.
– Black Friday landing page. Hvis du har bestemte produkter, som sættes ned i pris, kan du lave en særlig landing page med disse produkter.
– Der er et eller andet spændende og tilfredsstillende ved at bruge en rabatkode som forbruger. Derfor ser vi ofte meget positive resultater ved at promovere med en rabatkode.
– Bestil gode placeringer, nyhedsbrev udsendinger, sociale medie promoveringer hos affiliate-partnere. De større affiliates bruger størstedelen af året til at planlægge, så deres pladser bliver også udsolgt hurtigt.
Tips til publishers
– Mange annoncører søger muligheder for ekstra eksponering. Er der nogle bestemte kampagner, der er oplagt for dig at promovere, så hold ikke tilbage med at tage kontakt.
– Hold dig opdateret gennem vores nyhedsbreve, hvor vi løbende annoncerer tilbud og rabatkoder.
– Mange forbrugere laver research i løbet af november. Producér inspirerende indhold eller sammenligninger, som kan hjælpe dem med at træffe en beslutning om at købe. Det gælder særligt vores Real Attribution kampagner, hvor du bliver belønnet for hvert touchpoint/klik du skaffer.
– Der findes mange Black Friday rabatkoder, og webshopnavn+rabatkode får en høj søgevoume. Gør brug af det for at tiltrække forbrugerne til din side, bl.a. gennem SEO optimering.
Spørgsmål?
Uanset om du er annoncør eller affiliate kan vi hjælpe dig med gode råd. Kontakt din Account Manager eller på info.dk@tradetracker.com
*Kilde: Black Friday 2018: Netbutikkernes forventninger · Dansk Erhverv – Digital Handel